Let’s face it – Snøde er en champ, en verdensstjerne og når Sidney Lee møder ham, så er det naturligvis en anekdote værd. Ph’d møder ja, øhh, hvad han nu er. Det er på alle måder modsætningsfyldt.

Situationen:
Et stopfyldt IC3 tog fra Aalborg til København en varm sommerdag. Airconditionen er  gået i den pågældende vogn,hvilket har fået temperaturen op på godt 30 grader. DSB personalet deler gratis vandflasker rundt. Alle har det meget varmt. Undtaget Sidney Lee. Han sidder fint midt i toget med en så nedringet undertrøje, at han mest af alt er i bag overkrop. Han hygger, men keder sig. Han savner underholdning.

Til Sidney’ store glæde opdager han Ph’den Snøde. Hvad er endnu bedre er, at Ekstra Bladet ligger foran ham. Se det er underholdning tænker Sidney. Tænk nu man selv er I.

Sidney tager sig sammen. Rejser sig og går over til Snøde, Ph’den. “Hey Champ – må jeg låne din avis”. Får Sidney spurgt. Det måtte Sidney selvfølgelig godt – for det var ikke Snøde’ avis.

At spille ølkroket kan til tider nærmest føles som en umulig opgave. Mennesket har gennem tiden tit presset sig selv til det yderste, men ølkroket’ strenge disciplin, overblik og fysiske udfoldelse kræver til tider sin mand.

Dette billeder viser tydeligt en sådan situation. Kampen har varet mange timer. Den har bølget frem og tilbage. Det har været ulidelig spændende.

I disse situationer skilles mus fra mænd. Nogle bliver stående på benene og andre ligger sig ned.

Karsten inviterede en gang tre venner på besøg. På deres vej til det Nordjyske, kom en slem kriminel forbi deres vej og besluttede, at han skulle eje Mads’ kuffert, for den så da bare så lækker ud.

Da Karsten mødtes med hans venner på stationen konstaterede han med stor tilfredshed, at de to havde en kuffert og den Mads bare kom som han var.

Tøj skulle der dog til, og med to byture i Gaden på programmet skulle der spares, hvorefter Karstens kone måtte træde til (hun var dog ikke hjemme og der tvivles på hendes samarbejdsvillighed, hvis hun havde været) og en flot grøn kjole blev fundet frem. Den havde Karsten dog lidt svært ved at holde sig fra, da han vist følte han kendte den.

Bodil fik efter weekenden sin kjole fint hængt op i skabet igen. Dog med en lille gave i form af et stykke gaffa med – ja, altså et hår på…

Karsten slog en gang en kolbøtte, da han spillede Ølkroket. Det gik helt galt derefter. Han troede han var kongen, men det var han ikke.

De spillede og spillede og drak en masse øl. Nogen sagde de var bedre end andre, men det var de ikke. De var alle lige dårlige.

Og så tog de i Gaden og drak sig stive, mens de indviede Heidi’s. Eller, måske de havde sovet lidt først og var lidt trætte og ikke rigtig fik festet så meget i Gaden fordi de havde spillet ølkroket hele dagen. Måske Karsten var lidt sur, da de alle tog hjem i taxa.

Men ølkroket var sjovt…